Verner - Værdiskabelse med anti-terror barriere

Terrorsikring er efterhånden blevet en nødvendighed i byrum og til midlertidige arrangementer, hvor mange mennesker færdes. ROCKWOOL har udviklet en særlig type stenuld, der ved påfyldning af vand, gør det egnet til terrorsikring. Den store fordel ved dette materiale er, at det uden vand er relativt let, og derfor egnet til midlertidige, mobile terrorsikringsløsninger.

De studerende udforskede muligheden for at udvikle løsninger med dette materiale, der er nemme at anvende, og som udover at skabe tryghed kan give brugerne flere former for værdi - såsom forskønnelse og sociale oplevelser.

Projektet gik ud på at udvikle prototyper og teste dem i et relevant miljø. Prototyperne blev bygget af materialet og i faciliteter, Rockwool havde til rådighed.

Det var oplagt at efterprøve konceptet på Roskilde Festival, da de sætter gæstens oplevelse i højsæde, men også aktivt gør meget for at terrorsikre.

De studerende fokuserede på brugernes adfærd, og derfor var det afgørende, at prototyperne blev placeret, hvor festivalgæsterne opholder sig. Prototyperne blev opsat ved Teknisk skole, hvor de frivilige henter deres armbånd. Her vil interaktion mellem prototyperne og festivalgængerne kan blive observeret og undersøgt.