Om samarbejdet mellem DTU og Roskilde Festival
- Samarbejdet mellem Roskilde Festival og DTU blev indledt i 2010.
- Formålet er at give de studerende mulighed for at styrke deres faglighed og samtidig skabe løsninger på festivalens mange ingeniørmæssige udfordringer.
- Hvert år deltager omkring 100 DTU-studerende på Roskilde Festival som en del af samarbejdet.
- De studerende optjener typisk fem ECTS-point i løbet af projektperioden.
- Samarbejdet har blandt andet medvirket til, at DTU-studerende bag startup-virksomhederne Volt, DropBucket, Kubio og PeeFence, har haft en platform for at afprøve deres teknologi.